Tag Archive for: mad

Ny buffet i 7 Seas

Buffeten om bord på DFDS’ skibe er altid et højdepunkt, når vi er ude at rejse. Det er, som om munden løber i vand, allerede før man går om bord. Og da vi fik at vide, at DFDS i foråret lancerede en helt ny buffet, blev vi selvfølgelig nysgerrige.
I 7 Seas så vi med det samme, at den nye buffet virkelig var blevet fornyet. Som tidligere bugnede den af kvalitetsråvarer, anrettet på en superindbydende og delikat måde. Vi var vilde med de nye keramikfade i alle regnbuens farver. Vi fik os også en snak med køkkenchefen om bord, Tommy. Han kunne bekræfte vores fornemmelse af, at her er der ikke sparet på noget. Buffeten har fået et nyt twist med et endnu større fokus på smag og kvalitet og med forstærket fokus på miljø.

 

Al maden bliver tilberedt om bord, og råvarerne er førsteklasses. Ikke nok med det – råvarerne er danske og har derfor kun været kort tid undervejs! Her er noget for alle og enhver.

 

Køkkenet har sat sundere alternativer i førersædet. Frugtfadet bugner af frisk frugt, og grøntsagerne har selvfølgelig fået en central plads i buffeten.

 

Fiskene og skaldyrene er friske og fås i alle former, fra kogt til friteret. Alt bliver serveret på en utrolig appetitvækkende måde.

 

Og er du mest glad for kød, kan du vælge mellem saftig kylling, oksekød eller lam i flere varianter.

 

Er du allergisk, har buffeten også et specielt hjørne med mere allergivenlige varer. Dette er nyt i år.

 

Og børnene er selvfølgelig også i de bedste hænder, og finder de ikke noget, som frister i den almindelige buffet, kan de vælge blandt flere børnevenlige favoritter.

 

Når du har arbejdet dig igennem buffeten (gør som os – smag på alt!), er det på tide med noget sødt. Og her skuffer buffeten heller ikke. Skibets bager og konditor gør sit for, at du skal afslutte måltidet på den bedste måde: med et sødt smil om munden! Det havde vi!
Herunder kan du finde flere smagsprøver på buffetens mange retter. God fornøjelse!
Hilsen Iben

 

Fristende børnebuffet giver madglade børn

Når du rejser med DFDS og samtidig har børn med, er det en glimrende idé at spise på buffet-restauranten 7 Seas. Så skal hverken børn eller voksne gå på kompromis, for her kan alle spise lige præcis det, de allerbedst kan lide.

Læs mere

Steg din bøf som de gør på MASH

I denne video afslører de to køkkenchefer deres personlige favoritbøf Læs mere