Vores søde fristelser
Er du glad for søde sager, er det i sig selv en god nok grund til at sejle med Oslobåden. For der bages og laves rigtig mange kager og søde fristelser om bord på skibet. Så lad os tage dig med på en rejse gennem alt lige fra gelékager, lagkager og gulerodskager til kammerjunkere og romkugler.
Men med dette følger der også en lille advarsel: Når du ser disse billeder har, løber munden garanteret i vand – og du får en enorm trang til noget sødt.
Tommy Aakjær er køkkenchef på Pearl Seaways og har fuld kontrol over al maden, som serveres. Også desserterne. Her viser han et udvalg af de mange søde fristelser, som laves om bord.
Dessertbuffeten på Pearl. Det er fristende at smage på det hele, men i dette tilfælde bliver maven nok mæt før øjet. For en ordens skyld, så er dette bare en lille del af hele udvalget. Der er mere!
Gæt, hvor mange lagkager der spises på en tur? Køkkenchefen fortæller, at der spises hele 20 lagkager af denne størrelse på et MiniCruise, altså tur-retur København-Oslo.
Dette er noget så spændende som en gelékage med pistacienødder. Hvis du foretrækker andre smagsvarianter, laves der også gelékager med appelsin og jordbær.
Dette er ikke julesmåkager, men søde, krydrede kammerjunkere. Knasende sprøde oven på en dejlig skål kærnemælkskoldskål – ummmm!
Denne lækre sommerdessert er en af danskernes favoritter. Vi elsker koldskål på en varm sommerdag!
Dette er citronmuffins med en lækker blåbær-oste-topping
Disse gulerodskager med appelsintopping er helt uimodståelige!
Vi har også flere gluten- og laktosefri alternativer, som fx disse solbærmousse-kager.
Hele dette bord byder på alternative desserter for allergikere – her er alt gluten- og laktosefrit. (Men der kan forekomme spor af gluten, da al maden laves i det samme køkken).
Hvad med en skål frugtgrød med sojamælk?
Eller hvad med friske, danske jordbær? Hele 120 kilo jordbær tages med på turen København-Oslo.
Jordbær, ananas og melon til dem, der gerne vil supplere med et lidt sundere alternativ.
Disse müslibarer med blandt andet rosiner og nødder er superpopulære.
Det er romkuglerne også.
Så hvem er det, der laver alle disse kager? Jo, det er vores søde helt, konditor Anders Andersen. Han har arbejdet hos DFDS i 6 år og laver kager og desserter i et imponerende tempo! Anders arbejder kun sammen én anden bager, og tilsammen laver de alle kagerne og desserterne. Her viser Anders nogle af de lækre “træstammer” frem. De sælges på caféen Baresso.
Anders har altid været glad for kager, men indrømmer, at det ikke bliver til meget småspisning, mens han bager. Her er det chokoladekage, der skal laves.
Hvad er ligheden mellem en murer og en konditor? At se Anders bage kager giver bestemt associationer til murerhåndværket.
Jeg poserer sammen med konditor Anders.
Blev du sulten af at se alle disse dejlige kager og desserter? Hvis du booker en tur med DFDS, kan du smage på alt sammen! Læs mere på dfds.dk. Velkommen om bord!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!