Tag Archive for: havet

Sådan så den perfekte venindeaften ud for disse 4 veninder

Vi var 4 veninder, der tog på et lille getaway på Oslobåden. Her er vores bud på den perfekte venindeaften om bord:

1. Afslappende start med wellness

Efter en lang dag på arbejde og/eller transport til terminalen i København, var det oplagt at starte turen med ren afslapning og forkælelse i Bubble Zone. Sådan en “Mini Facial” på ca. en halv time kostede 359,-, hvilket er i samme prisleje som mange andre klinikker.

Wellness om bord

Hyggelig stemning i behandlerrummet i wellness-afdelingen om bord.

Behandlingen bød blandt andet på hudanalyse og flere forskellige rensecremer og teknikker samt ansigtsmassage. Behandleren var nærværende og var med til at skabe en afslappende stemning — og virkelig dygtig. Efter behandlingen satte vi os ud i caféen, hvor vi fik serveret et stort glas vand og lidt snacks. God og meget afslappende start på eftermiddagen kan man vist roligt sige.

Wellness i Bubble Zone

Behandlingen og stemningen var så afslappende, at man næsten kunne tage en lille lur 🙂

 

2. Vinsmagning inden maden

Vi havde planlagt turen nogle måneder i forvejen, og vi havde specielt hørt godt om vinbaren, Red & White Winebar. Derfor havde vi bestilt vinsmagning, som vi kunne nyde inden en lidt sen aftensmad. Da vinene kom på bordet blev vi godt overvældet — vinglas, vand og lækker brød fyldte bordet til kanterne. En af de kyndige sommelier guidede os iblandt de mange vine og fortalte ivrigt om deres forskellige historier og smage inden vi selv fik lov til at gå “om bord”.

Vinsmagning

Bordet var godt fyldt da smagningen gik i gang.

Kombinationen af den autentiske og hyggelige vinbar, selskabet og de smagfulde vine (og procenterne deri), gjorde oplevelsen til noget helt særligt. Vi følte vi kunne sidde der hele aftenen, men vi skulle jo videre til næste punkt i programmet.

Red & White winebar

Her er et af de hyggelige pladser ved vinduet – udsigten bliver ikke meget bedre.

 

3. Store bøffer (og lidt mere vin)

Da vi havde reserveret bord hjemmefra, stod der et bord parat til os i Explorers Steakhouse da vi var færdige med vinsmagningen. Vi var godt sultne, og valget faldt på Rib Eye, fritter og bearnaise for de fleste af os og dertil en flaske rødvin.

 

Mad i bøfrestauranten

Så er der serveret 🙂

Vi spiste kl. 20, og vi kunne fornemme at de fleste børnefamilier nok havde bevæget sig videre fra restauranten og mod børneunderholdningen. Tilbage sad vi stadig en del og hyggede os mens mørket nu var faldet helt på.

Udenfor vinduet var det kulsort, og det var faktisk nemt at glemme, at vi rent faktisk befandt os midt ude på havet. Det var egentlig en meget afslappende følelse sådan at være på et flydende hotel.

 

4. Farverige drinks og musik

Efter maden besøgte vi Colombus Club og bestilte nogle farverige drinks. Stemningen var god, og vi var overrasket over hvor stort stedet egentlig var. Nogle sad og snakkede, en mor og søn spillede kort og andre dansede til musikken. Vi fandt et sted at sidde lidt væk fra scenen og musikken, da vi mest havde lyst til at sludre om løst og fast.

Drinks og levende musik

Farverige drinks i Columbus Club.

 

5. Godnat fra kahytten

Heldigvis er der ikke langt i seng, når man befinder sig på et skib. Efter en oplevelsesrig første dag om bord, var vi parat til køjen, og vi sov nærmest da vi ramte madrassen.

Godnat fra kahytten

Godnat fra kahytten med de lyserøde tandbørster 🙂

Miniferie med veninderne på Oslobåden

Mød Diana og hendes 3 veninder, og læs om deres oplevelser om bord da de tog på miniferie til Oslo.

 

Miniferie med veninderne

Her er jeg (til højre) og mine 3 veninder lige inden afgang – som I kan se, glæder vi os 🙂

For nylig var jeg på MiniCruise med 3 savnede veninder. Vi ses desværre alt for sjældent, da vi bor spredt ud over hele landet. Vi havde endelig fået fastsat en weekend, og vi besluttede at den skulle bruges på en miniferie.
Vi synes alle det var en perfekt ide. Vi kom lidt væk fra hverdagen og de vante omgivelser, men krævede alligevel ikke for alt for meget planlægning og bagage.

Soldækket på Pearl Seaways

Her nydes udsigten og det friske luft på soldækket mens vi sejler fra København.

Det eneste sådan en tur kræver er, at man kan slappe af og nyde hinandens selskab, da det meste af weekenden tilbringes om bord på skibet. Det var ikke noget problem for os 🙂
Vi boede i en 4 personers kahyt med havudsigt — vi kom hinanden lidt ved, men det var jo egentlig også formålet med turen. Jeg var faktisk selv lidt overrasket over hvor godt det gik med at befinde os i den relative lille kahyt.
Kahyt med havudsigt
Vores kahyt med havudsigt

Vi synes også at fordelen ved at vælge en kahyt sammen, var at vi havde flere penge til brug i restauranterne og i Tax Free shoppen. Det er jo en del af hyggen — især maden 🙂
I øvrigt fandt vi ud af at man kan slå overkøjerne op (som på billedet), hvis man ikke bruger dem. Det får rummet til at føles lidt større og rummelig.
Efter turen på soldækket og en lille gåtur rundt på skibet, gik vi kahytten for at slappe af og gøre os klar til restaurantbesøg.

Mad på Explorers Steakhouse
Rib Eye, pommes fritter og bearnaise i Explorers Steakhouse – det var et hit.

Vi havde reserveret bord og bestilt mad i steakhouse-restauranten om bord til kl. 19.30, og efter en lang dag på arbejde og transport til terminalen var bøfferne tiltrængt. Stemningen var hyggelig og timerne fløj afsted mens tøsesnakken gik og vinflasken pludselig blev tømt.
Maverne var godt fyldte og humøret var højt da vi forlod restauranten. Vi gik endnu en tur på skibet og slog os ned i Navigators Bar og lyttede til live musik inden vi trætte vendte tilbage til vores kahytter for at sove.

Skibet i Oslo

Smuk udsigt over skibet og Oslo fjord.

Dagen i Oslo gik med sightseeing til fods og cafébesøg. Da vi vendte tilbage til skibet omkring kl. 15, var vi klar til ren afslapning på hjemrejsen.
Alt i alt var det en virkelig god og alternativ måde at holde weekend på med veninderne, og det er nok ikke sidste gang sådan en miniferie bliver planlagt 🙂

Tak fordi I havde lyst til at læse med.
Hilsen Diana

Portræt af Kaptajn Henrik Hessellund

Kaptajn Henrik Hessellund har sejlet med DFDS i 40 år. I den tid har han set og oplevet meget. For nyligt viste han os rundt på Fanø, hvor han har boet i mere end 20 år.

Hver 14. dag er han ved roret på ruten mellem Esbjerg og Immingham. Det er folk som Henrik, der hver eneste dag bidrager til DFDS’ udvikling.

Vores søde fristelser

Søde fristelser på Oslobåden
Er du glad for søde sager, er det i sig selv en god nok grund til at sejle med Oslobåden. For der bages og laves rigtig mange kager og søde fristelser om bord på skibet. Så lad os tage dig med på en rejse gennem alt lige fra gelékager, lagkager og gulerodskager til kammerjunkere og romkugler.

Men med dette følger der også en lille advarsel: Når du ser disse billeder har, løber munden garanteret i vand – og du får en enorm trang til noget sødt.

køkkenchefen på Pearl Seaways
Tommy Aakjær er køkkenchef på Pearl Seaways og har fuld kontrol over al maden, som serveres. Også desserterne. Her viser han et udvalg af de mange søde fristelser, som laves om bord.

Dessertbuffeten på Pearl
Dessertbuffeten på Pearl. Det er fristende at smage på det hele, men i dette tilfælde bliver maven nok mæt før øjet. For en ordens skyld, så er dette bare en lille del af hele udvalget. Der er mere!

Lagkager på Pearl Seaways
Gæt, hvor mange lagkager der spises på en tur? Køkkenchefen fortæller, at der spises hele 20 lagkager af denne størrelse på et MiniCruise, altså tur-retur København-Oslo.

gelékage med pistacienødder
Dette er noget så spændende som en gelékage med pistacienødder. Hvis du foretrækker andre smagsvarianter, laves der også gelékager med appelsin og jordbær.

Krydrede kammerjunkere
Dette er ikke julesmåkager, men søde, krydrede kammerjunkere. Knasende sprøde oven på en dejlig skål kærnemælkskoldskål – ummmm!

Koldskål - lækker sommerdessert
Denne lækre sommerdessert er en af danskernes favoritter. Vi elsker koldskål på en varm sommerdag!

Citronmuffins med en lækker blåbær-oste-topping
Dette er citronmuffins med en lækker blåbær-oste-topping

Gulerodskager med appelsintopping
Disse gulerodskager med appelsintopping er helt uimodståelige!

Solbærmousse-kager, gluten- og laktosefri
Vi har også flere gluten- og laktosefri alternativer, som fx disse solbærmousse-kager.

Desserter for allergikere
Hele dette bord byder på alternative desserter for allergikere – her er alt gluten- og laktosefrit. (Men der kan forekomme spor af gluten, da al maden laves i det samme køkken).

Frugtgrød med sojamælk
Hvad med en skål frugtgrød med sojamælk?

Friske danske jordbær
Eller hvad med friske, danske jordbær? Hele 120 kilo jordbær tages med på turen København-Oslo.

Sundere alternativer
Jordbær, ananas og melon til dem, der gerne vil supplere med et lidt sundere alternativ.

Müslibarer
Disse müslibarer med blandt andet rosiner og nødder er superpopulære.

Romkugler
Det er romkuglerne også.

Søde fristelser på Oslobåden

Så hvem er det, der laver alle disse kager? Jo, det er vores søde helt, konditor Anders Andersen. Han har arbejdet hos DFDS i 6 år og laver kager og desserter i et imponerende tempo! Anders arbejder kun sammen én anden bager, og tilsammen laver de alle kagerne og desserterne. Her viser Anders nogle af de lækre “træstammer” frem. De sælges på caféen Baresso.

Chokoladekagen bliver lavet
Anders har altid været glad for kager, men indrømmer, at det ikke bliver til meget småspisning, mens han bager. Her er det chokoladekage, der skal laves.

Ligheden mellem en murer og en konditor
Hvad er ligheden mellem en murer og en konditor? At se Anders bage kager giver bestemt associationer til murerhåndværket.

Camilla og Anders
Jeg poserer sammen med konditor Anders.

Blev du sulten af at se alle disse dejlige kager og desserter? Hvis du booker en tur med DFDS, kan du smage på alt sammen! Læs mere på dfds.dk. Velkommen om bord!

Portræt af pensioneret styrmand André Jensen

I forbindelse med vores 150-års jubilæum har vi lavet et portræt af André Jensen, pensioneret styrmand fra DFDS. Vi håber, I vil nyde hans historie.