Tag Archive for: MiniCruise

Thrifting i Oslo – bæredygtig mode 

Oslo er hjemsted for mange fantastiske butikker, der sælger secondhand og vintagevarer. Fra tøj til flotte møbler og antikke husholdningsgenstande – thrifting i Oslo byder på en bred vifte af varer i forskellige prisklasser.

Der er gode genbrugsbutikker at finde i hele Oslo, men især området ‘Grünerløkka’ er populært blandt secondhand-shopperne. Dette er en af de mest hippe bydele i Oslo, med et stort antal vintage- og genbrugsbutikker – særligt på gaderne Markveien og Thorvald Meyers gate.

Nedenfor har vi samlet nogle forslag til de bedste perler indenfor thrifting butikker i Oslo, hvor du kan gå på opdagelse efter guld:

UFF Second Hand

UFF er en velkendt secondhand butik på Grünerløkka, der er kendt for sit brede udvalg af tøj, sko og accessories. Butikken donerer en del af dens overskud til velgørende formål i hele verden, hvilket gør din shopping oplevelse endnu mere meningsfyldt. Du finder UFF-butikker i hele Norge, hvoraf fire af dem ligger i Oslo. UFF Vintage Heaven er den af UFF-butikkerne, der ligger tættest på DFDS terminalen, med bare 14 minutters gang.

Livid Jeans & Past Vintage

Livid Jeans & Past Vintage i Oslo er et sandt paradis for dem, der værdsætter håndværk og tidløst design. Dette sted er en kombination af en denim butik og en vintage butik. Den ene side af butikken repræsenterer Livid Jeans, som er kendt for deres håndlavede og bæredygtige denim produkter af høj kvalitet. Både mænd og kvinder kan finde et bredt udvalg af jeans og denimrelaterede beklædningsgenstande. På den anden side af butikken er Past Vintage, der tilbyder et nøje udvalgt sortiment af vintagevarer fra forskellige årtier. Samlet set skaber butikken en unik shopping oplevelse, som ligger kun 14 minutters gang fra DFDS-terminalen.

Robot

Robot er en unik og charmerende butik beliggende i hjertet af Oslo. Butikken specialiserer sig i at sælge varer fra 50’er, 60’er og 70’erne. Fra vintage beklædning til plader, legetøj og skøre gadgets – deres sortiment er både forskelligartet og spændende. Robots atmosfære er levende og indbydende, hvor vintagevarer bliver præsenteret på en organiseret og kreativ måde. Tag ud på en halv times gåtur i spændende omgivelser, og besøg butikken på Grünerløkka. Hvis du er på jagt efter unikke retrofund, er dette bestemt gåturen værd.

Vintage Wear

Vintage Wear i Oslo er et ægte vintage-skattekammer, der specialiserer sig i salg af autentisk vintagetøj fra forskellige årtier. Butikken er kendt for sit omfattende udvalg, som inkluderer alt fra festtøj til hverdagsklæder. Her finder du unikke tøjstykker fra det 20. århundrede, der spænder fra de tidlige 1920’ere til de sene 1990’ere. Butikken er velassorteret, organiseret og præsenterer deres varer på en kunstnerisk og tiltalende måde. Et besøg i Vintage Wear er som en tidsrejse gennem modens historie. Ligesom Robot, ligger denne butik på Grünerløkka, omkring 35 minutters gang fra DFDS-terminalen.

Velouria Vintage

Bare to minutters gang fra Vintage Wear finder du Velouria Vintage. Dette er endnu en af de mest populære vintagebutikker i byen, kendt for sit omfattende udvalg og kærlighed til vintage – heriblandt designervintage fra Fendi, Dior, Louis Vuitton og Chanel. Butikken er et sandt paradis for vintage-elskere, og tilbyder et bredt sortiment af nøje udvalgte varer til både hverdag og fest, som spænder over flere årtier fra 50’erne og op. Fra tøj og sko til tasker og smykker – alle genstande er i god stand og indeholder historier fra fortiden.

Good Vibes Vintage

Good Vibes Vintage er en populær vintage- og secondhand tøjbutik i Oslo. Butikken lægger vægt på enkel stil, individuel smag og god kvalitet. Good Vibes Vintage tilbyder noget for enhver vintage-elsker, fra retro t-shirts til klassiske denim stykker. Denne shop ligger mellem Grünerløkka og St. Hanshaugen, som er endnu et område med gode loppefund.

Prisløs

Prisløs er en populær butik i hjertet af Oslo, kendt for sin samling af moderne og vintage tøj. Fra trendy kjoler til klassiske jakker – butikken passer til enhver smag og ethvert budget. Udover tøj, tilbyder Prisløs også et udvalg af tilbehør og sko for at fuldføre ethvert outfit. Butikkens hyggelige atmosfære gør shopping oplevelsen mindeværdig. Ligesom UFF Vintage Heaven og Livid Jeans & Past Vintage, ligger Prisløs i Oslo centrum, hvilket gør den hurtig at gå til fra DFDS-terminalen.

Oslo er virkelig et eldorado for secondhand-shopping, og der er naturligvis mange flere butikker at besøge end disse!

Når du sejler med DFDS til Oslo, ankommer du direkte til byens centrum, og er derfor klar til hurtigt at tage på shopping. Endnu en fordel er, at der ingen grænser er for, hvor mange indkøbsposer du må have med på hjemturen. Der er god plads i kahytten til alle dine vintageskatte!

Rejs med DFDS til Norge – kursen er historisk lav

Den historisk lave kurs i Norge har åbnet op for en fantastisk mulighed for rejsende. For en gangs skyld, er det faktisk ikke så dyrt at være dansk turist i Norge. Du kan tage sejlturen med DFDS og opleve en hel verden af oplevelser til en overkommelig pris. Uanset om det er beundringsværdig arkitektur og kultur, eller den smukke og storslåede natur, er nu det perfekte tidspunkt at opdage Norge – uden at sprænge budgettet.  

Den norske krone (NOK) har oplevet en betydelig svækkelse i forhold til mange valutaer rundt omkring i verden. For turister betyder det, at pengene kan strække sig meget længere i Norge end tidligere.  

Sejl med DFDS til Oslo  

DFDS tilbyder komfortable overfarter fra Frederikshavn og København til Oslo, så du kommer til den norske hovedstad på den mest afslappende måde. Om bord venter masser af aktiviteter til både børn og voksne. Børnene kan glæde sig til Piratklubben og Hestevæddeløbet med engagerede børneunderholdere, eller til en tur i badeområdet Bubble Zone, hvor de kan plaske rundt og boltre sig. For de voksne er der shopping i Taxfree-butikken, barer med fadøl og cocktails, natklub, og lækker mad på tværs af restauranterne. Vi skal heller ikke glemme den betagende havudsigt, som du kan nyde fra restauranterne, fra vinbaren og fra kahytten (hvis du booker en med havudsigt). Du kan slappe af, mens du krydser det smukke Skagerrak, og når du ankommer til Oslo, er du klar til at begynde dit eventyr i byen, eller på din videre færd rundt i det fantastiske norske landskab.

Hvilken type rejse kunne du tænke dig?  

Når du sejler med DFDS til Oslo, behøver du ikke bekymre dig om flyforsinkelser eller begrænse dig til en kabinekuffert. Du vil derimod med stor sandsynlighed opdage, at det er en meget afslappende måde at rejse på, og nu hvor den norske kurs er på sit laveste i mange år, kan du glæde dig til at få langt mere for dine danske kroner! Om bord på skibet har du altid din egen kahyt, og her er flere typer at vælge imellem – fra de prisbevidste til de mere luksuriøse Commodore kahytter med dobbeltseng, TV, god plads, ekstraordinær morgenmad og balkon.  

  
Så det er bare om at vælge den type rejse og kahyt, du ønsker dig – et getaway på et MiniCruise, eller en længere tur kombineret med overnatninger?  

Tid til sightseeing og en frokost i Oslo med det populære MiniCruise  

Det mest populære valg er et MiniCruise, som omfatter sejlturen fra København eller Frederikshavn til Oslo og retur igen efter nogle timer i den norske hovedstad. Det strækker sig således over to dage og inkluderer to nætter om bord på skibet. Det giver dig mulighed for at slappe af og nyde det flydende hotel, samtidigt med, at du får tid til at udforske et par af Oslos spændende seværdigheder og spise en frokost i byen, inden sejlturen igen går hjemad. Du kan f.eks. gå en tur langs havnefronten og besøge Munch-museet, der åbnede i oktober 2021, eller gå op på taget af Operahuset, der tilbyder en udsigt over byen, der er lige så smuk som taget selv. Har du børn eller børnebørn med, kan du tage forbi Teknisk Museum, hvor naturvidenskab, læring og underholdning går hånd i hånd, eller tage et smut forbi The Viking Planet, hvor vikingetiden kommer til live gennem Virtual Reality.  

Tid til flere oplevelser med et skønt hotelophold  

Er du i humør til et lidt længere ophold, hvor du kan nå flere ting, er det også muligt at booke hotellet gennem DFDS, som samarbejder med en række hoteller. Med denne løsning er der tid til flere oplevelser, og måske endda ekstra mange, da det nu er billigere at være dansker i Norge.  

Gå rundt i flere af byens forskellige områder og tag eksempelvis en tur op på Holmenkollen, der nærmest er synonym for vintersport i Oslo. Om sommeren giver området både anledning til at mountainbike, vandre, eller mærke suset fra den store svævebane – hvis du har mod på det! Du kan også udforske Karl Johan gate, byens shoppinggade over dem alle. Når du har fyldt poserne, kan du gå tilbage til dit hotel og slappe lidt af, før du tager ud og spiser og fortsætter eventyret om aftenen.   

Prøv nogle af de lokale delikatesser, som friskfanget fisk og velsmagende oste, med den lave kurs kan du nyde gourmetoplevelser til en mere fornuftig pris end tidligere. Vil du overlade transporten rundt i byen til nogle andre, kan du tage på en sightseeingtur med bus og se Oslos mest ikoniske seværdigheder, eller tag på en sightseeingtur på vandet og besøge de smukke øer og maleriske huse langs Oslofjorden. Uanset hvordan du strikker rejsen sammen, får du mere tid til at skabe minder, når du tager en overnatning eller flere på hotel.  

Tag bilen med om bord, og nå videre omkring i det norske landskab  

Når du sejler med DFDS, har du også mulighed for at købe en billet til at tage din bil med om bord. Dette giver en god portion frihed og muligheder for at udforske det norske landskab og opleve endnu mere. Når du tager din bil med på sejlturen, giver det dig chancen for at planlægge din egen rute og udforske Norge i dit eget tempo, og så er det altid rart at have lidt komfort, når du skal udforske noget nyt. Ved du det ikke allerede, så vil du (forhåbentlig) erfare, at Norge huser et af verdens absolut flotteste naturlandskaber. Der er nærmest ikke det, du ikke kan opleve – majestætiske bjerge, dybe dale, grønne skove, imponerende vandfald, gletsjere og mere. De norske fjorde, som troner over det blå, spejlblanke vand er både enestående og betagende, og med din bil kan du køre langs fjordkysterne og nyde den utrolige udsigt over f.eks. Geirangerfjorden, Nærøyfjorden og Hardangerfjorden. Du kan også med fordel køre forbi de utrolige attraktioner som Trolltunga, Preikestolen eller Europas højeste vandfald, Vøringsfossen.  
  
Du kan også besøge en række imponerende nationalparker, der er perfekte til vandreture og naturoplevelser, og med bilen kommer du nemt til disse naturskønne områder, hvor du kan udforske stier, søer og utrolige bjerge. Besøg eksempelvis Jotunheimen National Park eller Rondane National Park, og oplev Norges uberørte natur.  

Undervejs på køreeventyret kan du stoppe ved hyggelige kystbyer og maleriske landsbyer som Bergen, Stavanger eller Ålesund, hvor du kan opleve lokal kultur, arkitektur og nyde friskfanget fisk og skaldyr.  

Tager du bilen med om bord på DFDS-skibet, sparer du penge på brændstof, og ankommer veludhvilet i Oslo, hvor du kan begynde en uforglemmelig rejse til en pris, der er mere overkommelig, end den har været meget længe.  

Uanset hvilken type rejse du vælger, kan du se frem til at komme hjem med mange fantastiske oplevelser, som du takket være den lave norske kurs, har fået en del billigere end du kunne tidligere.  

Book din næste tur til Norge nu

SNØ Oslo – vintersportsaktiviteter til alle, hele året rundt ❄️🎿

Hvis du har en passion for vintersportsaktiviteter, men ikke ønsker at vente til vintersæsonen for at tage på ski, snowboard eller langrend, så er SNØ Vintersportsarena i Oslo det perfekte sted for dig!

Med en indendørs skihal som har hele 3 pister, en 4-persons stolelift, træklift, rullebånd, langrendspor (1,5km), isklatrevæg og en legeplads med ægte iglo’er, er dette et unikt og spændende sted for alle vintersportsentusiaster. Hos SNØ kan du dyrke snowboarding, langrend, alpint- og freestyleski samt isklatring, stedet huser nemlig en af verdens højeste indendørs klatrevægge af is!

SNØ indendørs skiarena Oslo
Pisterne i SNØ er overraskende gode og sjove for alle niveauer

SNØ Vintersportsarena ligger kun 15 minutter fra Oslos centrum, og kan nemt nås med offentlig transport eller bil. Hvis du rejser med DFDS, kan du tage færgen fra København eller Frederikshavn til Oslo, og derefter tage T-banen og bus direkte til SNØ.

Inde i SNØ Vintersportsarena finder du et bredt udvalg af vintersportsaktiviteter for både begyndere og erfarne skiløbere og snowboardere. Med tre forskellige pister med forskellige sværhedsgrader, kan du udfordre dig selv og forbedre dine evner. Der er også et separat område til langrend og en funpark med rails og hop.

Hvis du ikke er så erfaren, kan du tage et par timer med en instruktør, der vil guide dig og give dig tips til at forbedre din teknik. Ønsker du at tage en pause fra aktiviteterne på pisten, kan du nyde en varm drink i caféen, spise frokost i restauranten, eller besøge butikken, hvor du kan købe udstyr og skitøj.

Efter selv at have suset rundt i vinteromgivelser kan du også overvære en række sportsbegivenheder og konkurrencer, som SNØ vintersportsarena er vært for. Hvert år afholdes der bl.a. internationale snowboard- og skikonkurrencer, og SNØ er også vært for arrangementer som live-musik og andre underholdningsarrangementer.

Velkomstcenteret og skiudlejning
Topmoderne velkomscenter og ski & snowboard-udlejning

Det bedste ved SNØ er, at man her kan dyrke vintersport og have det skægt ligegyldigt hvilket niveau man er på, men også, at du kan opleve det året rundt! Selv når der ikke er sne udenfor, kan du stadig stå på ski, snowboard eller langrend, i den store indendørshal. Dette gør SNØ til en perfekt destination, når skisportsstederne ellers har lukket for sæsonen, og du bare ikke kan få nok. SNØ er også perfekt til dig, som gerne vil tyvstarte sæsonen, eller hvis du, for den sags skyld, bare vil dyrke vintersport midt om sommeren – her er altid minus 4 grader, uanset årstid!

Så hvad venter du på? Sejl en tur med DFDS til Oslo og oplev SNØ Vintersportsarena med familien, din kæreste eller venner. Uanset om du er en erfaren skiløber eller en nybegynder, vil du helt sikkert have det sjovt! ⛄😀

Varm kakao i SNØ Café
4 graders frost i hallen året rundt – dejligt med varm kakao i caféen

Review fra Vincent Bakker – Ski & Snowboard-entusiast og Digital Marketing Specialist hos DFDS.

Jeg og min familie står hvert år på ski & snowboard flere gange om vinteren, og synes det er den fedeste ferieform for familien. Man er sammen på en god intens måde og samtidig dyrker man motion med børnene. Det er win-win 😊

Jeg hørte om SNØ for noget tid siden, og det fangede straks min interesse, da jeg har stået i indendørs-skihaller før, i udlandet. Men SNØ skulle være noget særligt. Større, bedre, flottere. Så dette måtte jo prøves, og vi tog afsted i starten af oktober – langt før vi skulle på en ‘rigtig’ skiferie. Jeg rejste dertil med min kone og vores to døtre på 13 og 10 år. Vi blev ikke skuffede! Et indendørs ski-område med en 4-personers stolelift, træklift og rullebånd. Der var nogle landshold-skiteams som trænede på den stejle piste, og på den anden side af området var der et freestyle-team, som trænede de vildeste tricks i funparken. Vi var der i 2 dage, og bookede et familieværelse for en nat på et Thon hotel i nærheden. Vi glæder os også til at prøve det nye hotel på selve anlægget, som åbner i juni måned 2023. Vi vender altså helt sikkert tilbage til SNØ. Sneen og bakkerne var perfekte, og vi havde allesammen to fantastiske off-season skidage. Børnene taler stadig om det! 😀

SNØ er en oplevelse for alle
SNØ er en fantastisk oplevelse for alle, uanset niveau og alder!

Få et sus i maven på Oslos sjoveste kælkebakke – Korketrekkeren!

Findes der noget bedre end et vaskeægte grineflip og sus i maven? Med en 2000 meter lange kælkebakke garanterer Korketrekkeren i Oslo dig lige præcis dette!

Snup en éndags kælketur og tag på et vintereventyr, som du og børnene sent vil glemme. Det er faktisk ret ligetil, og kan gøres til billige penge.

Med et MiniCruise fra København til Oslo gør du den kedelige rejsetid til sjov ferietid! Tag afsted om eftermiddagen og ankom til Norge frisk og veludhvilet om morgenen. Så har du nogle gode timer på kælkebakken, inden turen går tilbage mod Danmark sidst på eftermiddagen.

Korketrekkeren, Oslo

VisitOSLO / Didrick Stenersen

Imponerende panoramaudsigt over Oslo

Kælkebakken Korketrekkeren ligger ved Holmenkollen, som er en populær skihopbakke i udkanten af Oslo, der blandt andet er kendt fra Vinter-OL og VM. Dette er altså en attraktion i sig selv!

Det er dog ikke kun kælkebakken og Holmenkollen, der gør det værd at tage turen. Oppe på toppen finder du nemlig også den smukkeste panoramaudsigt over Oslo, med sneklædte træer og byens pulserende liv i det fjerne. Brug et øjeblik på at stoppe op, trække lidt frisk luft, og nyde den vidunderlige udsigt.

Når du først lander på kælken, er der ligeledes mulighed for at nyde den fantastiske udsigt hele vejen ned. Alt efter hvor meget fart, du ønsker, tager kælketuren cirka 10 sjove minutter.

Det er gratis at benytte kælkebakken, hvis man medbringer sin egen kælk. Der er dog også mulighed for at leje både kælk og hjelm i Kafé Seterstua eller Akerforeningen, som ligger ved T-banen.

Har du allerede fundet skiundertøjet frem og er på vej ud ad døren?

Korkertrekkeren, Oslo

VisitOSLO / Didrick Stenersen

Sådan kommer du til Korketrekkeren:

  1. Bestil et MiniCruise med DFDS. Vil du have lidt ekstra tid på kælkebakken, skal du vælge en afgang med en senere returrejse fra Oslo, hvilket vi tilbyder to gange ugentligt. Få et overblik over vores nuværende og spændende kampagner/tilbud, og se om ikke du kan komme med om bord til Oslo til en god deal.
  2. Når du ankommer til Oslo, tager du bus 60 fra DFDS-terminalen på Vippetangkaia til T-banen på Jernbanetorget. Herfra tager du T-banen mod Frognerseteren (linie 1). Køb eventuelt billetter på forhånd via appen Ruterbillett. Tip: Hvis du planlægger at køre flere ture med kælken, kan det anbefales at købe en 24-timers billet til T-banen.
  3. Efter cirka 38 minutters togtur op ad bjerget står du af ved endestationen (Frognerseteren).
  4. Lej en kælk og en styrthjelm og lad turen begynde! Når du når de 2,1 kilometer ned til Midtstuen, kan du tage T-banen op til Frognerseteren igen og starte turen forfra!
  5. Når det er tid til at vende snuden hjemad igen, tager du toget mod Jernbanetorget, og bus 60 mod DFDS-terminalen på Vippetangkaia.
  6. Om bord kan du smække fusserne op og hoppe under den varme dyne, eller du kan fortsætte med sjove aktiviteter på skibet.

Nå endnu mere med en pakkeløsning med færge og hotel

Hvis du ikke kan få nok fart over feltet og gerne vil tilføje endnu flere aktiviteter til dit vintereventyr, er der rig mulighed for dette. Besøg eksempelvis Skimore Oslo, (tidligere kendt som Oslo Vinterpark), som er Oslos største skianlæg, eller bevæg dig ud på glatis på Spikersuppa skøjtebane i centrum af Oslo. Find mere inspiration til vintereventyr i Norge her.

Kan du ikke vælge mellem alle de sjove aktiviteter? Det er der heldigvis råd for! Book et CityCruise hvor du får både MiniCruise og hotel i ét. Vi har et bredt udvalg af samarbejdshoteller i Oslo, og priser fra 932 kr. pr. person! Tjek mulighederne ud her.

 

Syv fantastiske grunde til at rejse med børn på Oslobåden

Vil I opleve noget ekstra hyggeligt sammen med børnene? Så er det en god idé at tage familien med på et MiniCruise til Oslo! For man kan vel næppe være uenig i at glade børn = glade forældre.

De fleste børn elsker at sejle, og desuden er der mange sjove aktiviteter om bord for de små matroser, som sejler med os. Nedenfor finder I syv særligt gode grunde til at rejse med DFDS til Oslo – hele året!

Benjamin på tur med familien

Benjamin på tur med familien // Foto: Benjamin Danni Papp

1. Børneunderholdning

På hver eneste sejltur til og fra Oslo er der børneunderholdere om bord. Du kan kende dem på de røde bukser og hvide- og blåstribede trøjer. Og måske bedst af alt: de kan alle lave ballondyr og male ansigtsmaling på børn.

Børneunderholdere sørger for masser af underholdning om bord

2. Bubble Zone

Dette er et separat område på båden med boldrum, Xbox, filmvisning på storskærm og badebassin. Det er perfekt for de mindste matroser, men også for de lidt større børn. Og mens børnene leger, kan de voksne nyde lidt at drikke og en snack – som også kan købes her. De voksne kan også tage sig en ’svømmetur’ sammen med børnene, hvis de vil!

I Bubble Zone kan man slappe af og have det sjovt sammen

3. Skattejagt

Om bord på båden er der gemt flere poster med spørgsmål, som skal besvares af små pirater. De får uddelt et spørgeskema til aktiviteten af børneunderholderne. Dette er en fin og sjov måde at blive bekendt med båden på.

4. Jack the Pirate

Har du lagt mærke til den blå og hvide papegøje med træben? Dette er DFDS’ supersøde maskot Jack. Han findes som tøjdyr, men i løbet af turen dukker han også op i ’i levende live’ for at hilse på de små. Og så er han også glad for at dele krammere ud!

Jack the Pirate, DFDS

Jack the Pirate

5. Hestevæddeløb

Kom og hep på din favorithest i aftenens hestevæddeløb! Denne aktivitet finder sted en gang om dagen/aftenen i Columbus Club. Her er der et højt engagement og jublen stiger, når en hest vinder et løb! Aktiviteten er et hit hos børn, men kan også være virkelig underholdende for voksne! Billetter købes af piraten før start og tidspunktet annonceres via dagens program om bord på båden.

Hestevæddeløb

Vores spændende hestevæddeløb om bord skaber høj stemning!

6. Børnevenlige spisesteder

Uanset om du vælger at spise i pizzarestauranten ’Little Italy’, prøve buffeten i restaurant 7 Seas eller i et af de andre spisesteder, er vi sikre på, at de små finder noget de kan lide! I buffeten finder de desuden deres egen børnebuffet, som indeholder alt fra kyllingenuggets og spaghetti til pommes frites og soft-ice maskine! Grøntsager findes naturligvis også – for en god balance i måltiderne hos de mindste.

Restaurant 7 Seas

Buffeten i restaurant 7 Seas

7. Børnenes favoritaktiviteter i Oslo

Når I er kommet godt til Oslo, bugner det med aktiviteter for både små og store børn. Tag for eksempel en tur til Oslo Teknisk Museum og oplev den perfekte blanding af leg og læring, når børnene udforsker naturvidenskabens principper, mens de smiler over hele femøren. Eller lad børnene opleve nogle af junglens mest spændende krybdyr med deres egne øjne – som kvælerslanger, krokodiller og skilpadder! Hos Naturhistorisk Museum vil der helt sikkert også være en masse sjove stunder i vente, for her kan hele familien dykke ned i dyrenes historie og få mere viden om deres naturlige levested.

Oslo Teknisk Museum

Oslo Teknisk Museum, den perfekte blanding af leg og læring

Vælger I at gå en gåtur langs den betagende havnefront, kan familien få sig lidt frisk luft i kombination med en inspirerende udsigt – hvilket jo altid er godt!

Ud over disse anbefalede aktiviteter til både børn og voksne, har vi hele året mange overfarter med specielle og særlige events.

Se frem til at krydre skoleferierne med sjove og mindeværdige oplevelser til søs!

Velkommen om bord til små og store!

På vores hjemmeside kan du læse mere om de mange spændende oplevelser for børn om bord, samt bestille billet til jeres næste rejse!

Oslo – et eldorado for badesteder

Oslo er, som udgangspunkt, ikke kendt som en by turister rejser til for badeoplevelsen. I det tilfælde går tankerne snarere mod sydens strande, paraplydrinks og parasoller. Men i virkeligheden er badning og badesteder ét af de absolut bedste ting ved Oslo.

Om I vil hoppe fra tyvemeter høje klipper eller prøve rafting på elven, så er der mulighed for det! Køl ned med en dukkert i centrum, eller lad dig forsvinde ind i Oslomarka og nup et ferskvandsbad – valget er dit.

Vi har lavet en liste, som kan hjælpe dig med at få et overblik over de mange gode steder I kan tage en dukkert i den norske hovedstad. Den indeholder både badesteder for dig med knap, og god tid. Til dig der vil mænge dig med ungdommen, familie, eller være helt alene i ro og mag. Lad os begynde med et badeområde byen er meget kendt for.

Oslofjorden

har rigeligt med badesteder at vælge mellem, men vi har udvalgt fire vi mener repræsenterer mangfoldigheden særligt godt.

Hovedøya er en grøn og frodig ø i Oslofjorden med en rig kulturhistorie, fredet natur og massevis af badesteder. Det har været en strategisk militærpost siden middelalderen, og gemmer på flere hemmeligheder og flotte ruiner, man kan udforske den dag i dag.

Alligevel er det nu mest kendt som et sted yngre, ældre og børnefamilier, tager båden ud til for at få en pause fra byen i sommervarmen. Båden går ofte fra Aker brygge, og koster ikke meget. Hovedøya er perfekt til picnic og badning med både sandstrand, græssletter og store sten man kan sole sig på.

Hovedøya

Sørenga befinder sig på den anden side af skalaen fra Hovedøya. Dette er en urban promenade, udvidet med et netværk af flydebroer, der kan give plads til glade badende gæster hele året, fra tidlig morgen til langt ud på natten.

Fra DFDS-terminalen ligger det ca. en 20-minutters gåtur væk, når I følger havnen rundt om operaen, hvor I vil finde en flydebro, der leder direkte til promenaden. Dette sted anbefales for jer der ønsker at blive i byen, men trænger til en dukkert!

Sørenga

Bygdøy er en halvø på vestsiden af Oslofjorden, let tilgængelig via bus (ca. 30 min. inkl. gåtur) og med mere end nok attraktioner til at fylde dagen. Her finder du de populære badesteder Huk (her er ofte yngre mennesker) og Paradisbukta (familievenlig) – i tillæg til en kendt nudiststrand … for de der er interesserede i dette.

På trods af indbydende badeforhold, er Bygdøy mest kendt for Kongsgården, Kon-Tiki- og folkemuseet. Kongsgården er præcist det som det lyder som, – kongefamiliens egen storgård midt i Oslo. Folkemuseet tilbyder det bedst tilgængelige indblik i Norges kulturhistorie.

Bygdøy

Sauna (eller badstue, som de siger i Norge) har dybe rødder og lange traditioner her i norden. Vinterbadning er noget mange nordmænd har haft glæde af på hyttetur, hvor man løber du og hopper i sneen, før man løber ind igjen og varmer sig i saunaen. Dette er den mest klassiske variant i det norske land, men den finske klassiker med en sauna beliggende nede ved vandet, er også blevet ret populær.

Oslo er nu fyldt med saunaer og specielt de flydende varianter præger havneområdet i den centrale del af byen. Her er der ikke tale om en badesæson, da det ville indikere, at denne slutter på et tidspunkt. Nej, her bader folk året rundt, morgen og aften. De mest entusiastiske bader også gerne om vinteren før de varmer sig i saunaen og tager på arbejde. Dette anbefales for alle og enhver, men specielt for de største vandhunde!

Sauna i Oslo

Frodigt & friskt ferskvand

Noget af det mest unikke og smukkeste ved Oslo er, at hovedstaden er omgivet af relativt uberørt natur – selve Oslomarka. Disse mægtige skove indeholder over 500 elve, og damme – naturens egne badekar, hvoraf flere er let tilgængelige med bus eller t-bane, hvis du rejser fra centrum.

Brekkedammen Oslo

Brekkedammen, ofte kaldt Frysja på folkemunde, er et skønt badested i toppen af Akerselva. Elven løber gennem hele byen, ud fra Maridalsvannet, som er hovedkilden til byens drikkevand. Dette gør at vandet i Brekkedammen er ekstraordinært rent og behageligt at bade i.

Omgivet af tæt vegetation og nedlagte fabrikslokaler (som nu fungerer som atelierer for massevis af kunstnere), har dette badested en landlig og nostalgisk atmosfære. Her kan man svømme, padle og plaske. Når sulten melder sig, er det et perfekt sted at sætte gang i en engangsgrill, som kan købes omkring 5 minutter væk. Desuden er dette badested velindrettet til rullestolsbrugere.

Brekkedammen

Lutvann, dronningen af Oslos søer, er faktisk den reneste man kan finde på marken og har så klart vand, at der er en sigtbarhed på 11-14 meters dybde. Dette gør, at denne sø skiller sig ret markant ud i forhold til de fleste søer på Østlandet, og vandet i Lutvann er noget nær bjergvand, når det gælder klarhed og kvalitet. I Lutvann er der også sat flere norske fiskerirekorder, for dig som interesserer dig for det. Det ligger dybt inde i en tætbevokset skov, men er alligevel let tilgængeligt via t-banen. Denne tager man fra centrum til Trosterud, og derfra er det kun en ti minutters gåtur ind i skoven.

Søen har også en særlig historisk summen over sig, og var blandt andet Henrik Wergelands (en af Norges største forfattere) vigtigste gemmested. Det vil sige, at den romantiske digter og samfundsdebatør tog hertil, når han trængte til en pause fra Oslos (der den gang hed Christiania) stress og jag. Eller med hans egne ord «Det er her, du går, når verden er imod dig.»

 

BESTIL DIN REJSE TIL OSLO MED DFDS HER

Sådan så den perfekte venindeaften ud for disse 4 veninder

Vi var 4 veninder, der tog på et lille getaway på Oslobåden. Her er vores bud på den perfekte venindeaften om bord:

1. Afslappende start med wellness

Efter en lang dag på arbejde og/eller transport til terminalen i København, var det oplagt at starte turen med ren afslapning og forkælelse i Bubble Zone. Sådan en “Mini Facial” på ca. en halv time kostede 359,-, hvilket er i samme prisleje som mange andre klinikker.

Wellness om bord

Hyggelig stemning i behandlerrummet i wellness-afdelingen om bord.

Behandlingen bød blandt andet på hudanalyse og flere forskellige rensecremer og teknikker samt ansigtsmassage. Behandleren var nærværende og var med til at skabe en afslappende stemning — og virkelig dygtig. Efter behandlingen satte vi os ud i caféen, hvor vi fik serveret et stort glas vand og lidt snacks. God og meget afslappende start på eftermiddagen kan man vist roligt sige.

Wellness i Bubble Zone

Behandlingen og stemningen var så afslappende, at man næsten kunne tage en lille lur 🙂

 

2. Vinsmagning inden maden

Vi havde planlagt turen nogle måneder i forvejen, og vi havde specielt hørt godt om vinbaren, Red & White Winebar. Derfor havde vi bestilt vinsmagning, som vi kunne nyde inden en lidt sen aftensmad. Da vinene kom på bordet blev vi godt overvældet — vinglas, vand og lækker brød fyldte bordet til kanterne. En af de kyndige sommelier guidede os iblandt de mange vine og fortalte ivrigt om deres forskellige historier og smage inden vi selv fik lov til at gå “om bord”.

Vinsmagning

Bordet var godt fyldt da smagningen gik i gang.

Kombinationen af den autentiske og hyggelige vinbar, selskabet og de smagfulde vine (og procenterne deri), gjorde oplevelsen til noget helt særligt. Vi følte vi kunne sidde der hele aftenen, men vi skulle jo videre til næste punkt i programmet.

Red & White winebar

Her er et af de hyggelige pladser ved vinduet – udsigten bliver ikke meget bedre.

 

3. Store bøffer (og lidt mere vin)

Da vi havde reserveret bord hjemmefra, stod der et bord parat til os i Explorers Steakhouse da vi var færdige med vinsmagningen. Vi var godt sultne, og valget faldt på Rib Eye, fritter og bearnaise for de fleste af os og dertil en flaske rødvin.

 

Mad i bøfrestauranten

Så er der serveret 🙂

Vi spiste kl. 20, og vi kunne fornemme at de fleste børnefamilier nok havde bevæget sig videre fra restauranten og mod børneunderholdningen. Tilbage sad vi stadig en del og hyggede os mens mørket nu var faldet helt på.

Udenfor vinduet var det kulsort, og det var faktisk nemt at glemme, at vi rent faktisk befandt os midt ude på havet. Det var egentlig en meget afslappende følelse sådan at være på et flydende hotel.

 

4. Farverige drinks og musik

Efter maden besøgte vi Colombus Club og bestilte nogle farverige drinks. Stemningen var god, og vi var overrasket over hvor stort stedet egentlig var. Nogle sad og snakkede, en mor og søn spillede kort og andre dansede til musikken. Vi fandt et sted at sidde lidt væk fra scenen og musikken, da vi mest havde lyst til at sludre om løst og fast.

Drinks og levende musik

Farverige drinks i Columbus Club.

 

5. Godnat fra kahytten

Heldigvis er der ikke langt i seng, når man befinder sig på et skib. Efter en oplevelsesrig første dag om bord, var vi parat til køjen, og vi sov nærmest da vi ramte madrassen.

Godnat fra kahytten

Godnat fra kahytten med de lyserøde tandbørster 🙂

Miniferie med veninderne på Oslobåden

Mød Diana og hendes 3 veninder, og læs om deres oplevelser om bord da de tog på miniferie til Oslo.

 

Miniferie med veninderne

Her er jeg (til højre) og mine 3 veninder lige inden afgang – som I kan se, glæder vi os 🙂

For nylig var jeg på MiniCruise med 3 savnede veninder. Vi ses desværre alt for sjældent, da vi bor spredt ud over hele landet. Vi havde endelig fået fastsat en weekend, og vi besluttede at den skulle bruges på en miniferie.
Vi synes alle det var en perfekt ide. Vi kom lidt væk fra hverdagen og de vante omgivelser, men krævede alligevel ikke for alt for meget planlægning og bagage.

Soldækket på Pearl Seaways

Her nydes udsigten og det friske luft på soldækket mens vi sejler fra København.

Det eneste sådan en tur kræver er, at man kan slappe af og nyde hinandens selskab, da det meste af weekenden tilbringes om bord på skibet. Det var ikke noget problem for os 🙂
Vi boede i en 4 personers kahyt med havudsigt — vi kom hinanden lidt ved, men det var jo egentlig også formålet med turen. Jeg var faktisk selv lidt overrasket over hvor godt det gik med at befinde os i den relative lille kahyt.
Kahyt med havudsigt
Vores kahyt med havudsigt

Vi synes også at fordelen ved at vælge en kahyt sammen, var at vi havde flere penge til brug i restauranterne og i Tax Free shoppen. Det er jo en del af hyggen — især maden 🙂
I øvrigt fandt vi ud af at man kan slå overkøjerne op (som på billedet), hvis man ikke bruger dem. Det får rummet til at føles lidt større og rummelig.
Efter turen på soldækket og en lille gåtur rundt på skibet, gik vi kahytten for at slappe af og gøre os klar til restaurantbesøg.

Mad på Explorers Steakhouse
Rib Eye, pommes fritter og bearnaise i Explorers Steakhouse – det var et hit.

Vi havde reserveret bord og bestilt mad i steakhouse-restauranten om bord til kl. 19.30, og efter en lang dag på arbejde og transport til terminalen var bøfferne tiltrængt. Stemningen var hyggelig og timerne fløj afsted mens tøsesnakken gik og vinflasken pludselig blev tømt.
Maverne var godt fyldte og humøret var højt da vi forlod restauranten. Vi gik endnu en tur på skibet og slog os ned i Navigators Bar og lyttede til live musik inden vi trætte vendte tilbage til vores kahytter for at sove.

Skibet i Oslo

Smuk udsigt over skibet og Oslo fjord.

Dagen i Oslo gik med sightseeing til fods og cafébesøg. Da vi vendte tilbage til skibet omkring kl. 15, var vi klar til ren afslapning på hjemrejsen.
Alt i alt var det en virkelig god og alternativ måde at holde weekend på med veninderne, og det er nok ikke sidste gang sådan en miniferie bliver planlagt 🙂

Tak fordi I havde lyst til at læse med.
Hilsen Diana

Familien Ekstrands opskrift på en hurtig kælketur til Oslo

Med en god planlægning kan man for et beskedent beløb komme på en étdags kælketur med børnene ved Holmenkollen i Oslo.

Opskriften er:

  1. Bestil en sviptur med DFDS til Oslo. Daglig afgang kl. 16.30. Det kan gøres her: www.dfdsseaways.dk/minicruise/til-oslo
    • Forkæl børnene med en oplevelsespakke til 100 DKK eller en tur i svømmebassinet til 25 DKK.
    • Husk at bestille morgenmad, 139 DKK/voksen, børn spiser morgenmad til halv pris.
  2. Køb 24 timers transport til én zone, 90 NOK for voksne og 45 NOK for børn og pensionister over 67. Det kan du gøre på forhånd her: www.ruter.no/kjop-billett/ruterbillett-app
  3. Næste dag i Oslo: Tag bus 60 fra DFDS terminalen på Vippetangkaia i Oslo til T-banen på Jernbanetorget.
  4. Tag T-bane Linie 1 til Frognerseteren. Der afgår tog hvert kvarter og turen tager ca. 40 minutter.
  5. Lej en kælk med styrthjelm hos: www.akeforeningen.no for hhv. 50/100/130 NOK for barne/voksen/familekælk. Husk kontanter, da akeforeningen ikke tager kreditkort. Eller lej kælkene ved www.skiservice.no Her tager de kreditkort, men de har skruet priserne lidt anderledes sammen. Til gengæld tilbyder Skiservice, mod ekstrabetaling på 25 NOK, at hente kælkene ved slutpunktet.
  6. Kælk de 2,1 km fra kælkeudlejningen og ned til Midtstuen og tag T-banen op til Frognerseteren igen. Man kan nå tre ture, hvis man ikke sløser med tiden.
  7. Aflever kælkene og tag T-banen retur fra Frognerseteren kl 14:45 til Jernbanetorget og derfra bus 60 til DFDS terminalen på Vippetangkaia, hvor du skal være kl. 16.
  8. Nu er der tid til at slappe af på et af DFDS’ skibe, der bringer dig bekvemt fra Oslo til København.

Man kan selvfølgelig foretage sig meget andet i Oslo, fx en tur til museerne med Kontiki, Fram eller Vikingeskibsmuseet med Oseberg og Gokstad skibene.
Tag bus 60 fra Vippetangkaia til Jernbanetorget og derfra bus 30 til Bygdøynes, en tur på ca. 40 minutter. Om sommeren er der færge fra Rådhuset.

Et godt sted at starte er: www.visitoslo.com/no/oslo/apps

NB: Sporvejene i Oslo er gratis for børn i weekenden, når de er sammen med en voksen.

God fornøjelse.

Hilsen Familien Ekstrand