Få et sus i maven på Oslos sjoveste kælkebakke – Korketrekkeren!
Findes der noget bedre end et vaskeægte grineflip og sus i maven? Med en 2000 meter lange kælkebakke garanterer Korketrekkeren i Oslo dig lige præcis dette!
Snup en éndags kælketur og tag på et vintereventyr, som du og børnene sent vil glemme. Det er faktisk ret ligetil, og kan gøres til billige penge.
Med et MiniCruise fra København til Oslo gør du den kedelige rejsetid til sjov ferietid! Tag afsted om eftermiddagen og ankom til Norge frisk og veludhvilet om morgenen. Så har du nogle gode timer på kælkebakken, inden turen går tilbage mod Danmark sidst på eftermiddagen.
Imponerende panoramaudsigt over Oslo
Kælkebakken Korketrekkeren ligger ved Holmenkollen, som er en populær skihopbakke i udkanten af Oslo, der blandt andet er kendt fra Vinter-OL og VM. Dette er altså en attraktion i sig selv!
Det er dog ikke kun kælkebakken og Holmenkollen, der gør det værd at tage turen. Oppe på toppen finder du nemlig også den smukkeste panoramaudsigt over Oslo, med sneklædte træer og byens pulserende liv i det fjerne. Brug et øjeblik på at stoppe op, trække lidt frisk luft, og nyde den vidunderlige udsigt.
Når du først lander på kælken, er der ligeledes mulighed for at nyde den fantastiske udsigt hele vejen ned. Alt efter hvor meget fart, du ønsker, tager kælketuren cirka 10 sjove minutter.
Det er gratis at benytte kælkebakken, hvis man medbringer sin egen kælk. Der er dog også mulighed for at leje både kælk og hjelm i Kafé Seterstua eller Akerforeningen, som ligger ved T-banen.
Har du allerede fundet skiundertøjet frem og er på vej ud ad døren?
Sådan kommer du til Korketrekkeren:
- Bestil et MiniCruise med DFDS. Vil du have lidt ekstra tid på kælkebakken, skal du vælge en afgang med en senere returrejse fra Oslo, hvilket vi tilbyder to gange ugentligt. Få et overblik over vores nuværende og spændende kampagner/tilbud, og se om ikke du kan komme med om bord til Oslo til en god deal.
- Når du ankommer til Oslo, tager du bus 60 fra DFDS-terminalen på Vippetangkaia til T-banen på Jernbanetorget. Herfra tager du T-banen mod Frognerseteren (linie 1). Køb eventuelt billetter på forhånd via appen Ruterbillett. Tip: Hvis du planlægger at køre flere ture med kælken, kan det anbefales at købe en 24-timers billet til T-banen.
- Efter cirka 38 minutters togtur op ad bjerget står du af ved endestationen (Frognerseteren).
- Lej en kælk og en styrthjelm og lad turen begynde! Når du når de 2,1 kilometer ned til Midtstuen, kan du tage T-banen op til Frognerseteren igen og starte turen forfra!
- Når det er tid til at vende snuden hjemad igen, tager du toget mod Jernbanetorget, og bus 60 mod DFDS-terminalen på Vippetangkaia.
- Om bord kan du smække fusserne op og hoppe under den varme dyne, eller du kan fortsætte med sjove aktiviteter på skibet.
Nå endnu mere med en pakkeløsning med færge og hotel
Hvis du ikke kan få nok fart over feltet og gerne vil tilføje endnu flere aktiviteter til dit vintereventyr, er der rig mulighed for dette. Besøg eksempelvis Skimore Oslo, (tidligere kendt som Oslo Vinterpark), som er Oslos største skianlæg, eller bevæg dig ud på glatis på Spikersuppa skøjtebane i centrum af Oslo. Find mere inspiration til vintereventyr i Norge her.
Kan du ikke vælge mellem alle de sjove aktiviteter? Det er der heldigvis råd for! Book et CityCruise hvor du får både MiniCruise og hotel i ét. Vi har et bredt udvalg af samarbejdshoteller i Oslo, og priser fra 932 kr. pr. person! Tjek mulighederne ud her.